Bosættelsesmetoderne for aluminiumsprofiler, der bruges i konstruktion, involverer generelt vejning af afvikling og teoretisk afvikling. Vejningsbosættelse involverer at veje aluminiumsprofilprodukterne, herunder emballagematerialer, og beregne betalingen baseret på den faktiske vægt, der er ganget med prisen pr. Ton. Den teoretiske afvikling beregnes ved at multiplicere den teoretiske vægt af profilerne med prisen pr. Ton.
Under vejning af afvikling er der en forskel mellem den faktiske vejede vægt og vægten beregnet teoretisk. Der er flere grunde til denne forskel. Denne artikel analyserer hovedsageligt vægtforskellene forårsaget af tre faktorer: afvigelser i basismaterialets tykkelse af aluminiumsprofilerne, forskelle i overfladebehandlingslag og variationer i emballagematerialer. Denne artikel diskuterer, hvordan man kontrollerer disse faktorer for at minimere afvigelser.
1. Vægtforskelle forårsaget af variationer i basismaterialetykkelse
Der er forskelle mellem den faktiske tykkelse og den teoretiske tykkelse af profilerne, hvilket resulterer i forskelle mellem den vejede vægt og den teoretiske vægt.
1.1 Vægtberegning baseret på tykkelsesvarians
I henhold til den kinesiske standard GB/T5237.1, for profiler med en ekstern cirkel, der ikke overstiger 100 mm og en nominel tykkelse mindre end 3,0 mm, er afvigelsen med høj præcision ± 0,13 mm. Ved at tage en 1,4 mm-tyk vinduesrammeprofil som eksempel er den teoretiske vægt pr. Meter 1,038 kg/m. Med en positiv afvigelse på 0,13 mm er vægten pr. Meter 1,093 kg/m, en forskel på 0,055 kg/m. Med en negativ afvigelse på 0,13 mm er vægten pr. Meter 0,982 kg/m, en forskel på 0,056 kg/m. Beregning for 963 meter er der en forskel på 53 kg pr. Ton, se figur 1.
Det skal bemærkes, at illustrationen kun overvejer tykkelsesvariationen i afsnittet 1,4 mm nominel tykkelse. Hvis der tages hensyn til alle tykkelsesvariationer, ville forskellen mellem den vejede vægt og den teoretiske vægt være 0,13/1,4*1000 = 93 kg. Eksistensen af afvigelser i basismaterialetykkelsen af aluminiumsprofiler bestemmer forskellen mellem den vejede vægt og den teoretiske vægt. Jo tættere den faktiske tykkelse er på den teoretiske tykkelse, jo tættere er den vejede vægt på den teoretiske vægt. Under produktionen af aluminiumsprofiler øges tykkelsen gradvist. Med andre ord starter den vejede vægt af produkter produceret af det samme sæt forme lettere end den teoretiske vægt, bliver den samme og bliver senere tungere end den teoretiske vægt.
1.2 Metoder til kontrol af afvigelser
Kvaliteten af aluminiumsprofilformene er den grundlæggende faktor til at kontrollere vægten pr. Meter af profilerne. For det første er det nødvendigt at strengt kontrollere arbejdsbæltet og behandlingsdimensioner af formene for at sikre, at outputtykkelsen opfylder kravene, med præcision kontrolleret inden for en række 0,05 mm. For det andet skal produktionsprocessen kontrolleres ved at styre ekstruderingshastigheden korrekt og udføre vedligeholdelse efter et vist antal skimmelpasninger, som fastlagt. Derudover kan formene gennemgå nitridering for at øge arbejdsbæltets hårdhed og bremse stigningen i tykkelse.
2.Theoretisk vægt for forskellige krav til vægtykkelse
Vægtykkelsen af aluminiumsprofiler har tolerancer, og forskellige kunder har forskellige krav til produktets vægtykkelse. Under kravene til tykkelse af tykkelse varierer den teoretiske vægt. Generelt kræves det kun at have en positiv afvigelse eller kun en negativ afvigelse.
2.1 Teoretisk vægt for positiv afvigelse
For aluminiumsprofiler med en positiv afvigelse i vægtykkelse kræver basismaterialets kritiske bærende område, at den målte vægtykkelse ikke er mindre end 1,4 mm eller 2,0 mm. Beregningsmetoden for den teoretiske vægt med positiv tolerance er at tegne et afvigelsesdiagram med vægtykkelsen centreret og beregne vægten pr. Meter. For en profil med en 1,4 mm vægtykkelse og en positiv tolerance på 0,26 mm (negativ tolerance på 0 mm) er vægtykkelsen ved den centrerede afvigelse 1,53 mm. Vægten pr. Meter for denne profil er 1,251 kg/m. Den teoretiske vægt til vejningsformål skal beregnes baseret på 1,251 kg/m. Når profilens vægtykkelse er på -0 mm, er vægten pr. Meter 1,192 kg/m, og når den er på +0,26 mm, er vægten pr. Meter 1,309 kg/m, se figur 2.
Baseret på en vægtykkelse på 1,53 mm, hvis kun 1,4 mm sektionen øges til den maksimale afvigelse (Z-Max-afvigelse), er vægtforskellen mellem Z-Max-positiv afvigelse og den centrerede vægtykkelse (1.309-1.251) * 1000 = 58 kg. Hvis alle vægtykkelser er ved Z-Max-afvigelse (hvilket er meget usandsynligt), ville vægtforskellen være 0,13/1,53 * 1000 = 85 kg.
2.2 Teoretisk vægt for negativ afvigelse
For aluminiumsprofiler bør vægtykkelsen ikke overstige den specificerede værdi, hvilket betyder en negativ tolerance i vægtykkelse. Den teoretiske vægt i dette tilfælde skal beregnes som halvdelen af den negative afvigelse. For en profil med en 1,4 mm vægtykkelse og en negativ tolerance på 0,26 mm (positiv tolerance på 0 mm) beregnes den teoretiske vægt baseret på halvdelen af tolerancen (-0,13 mm), se figur 3.
Med en 1,4 mm vægtykkelse er vægten pr. Meter 1,192 kg/m, mens vægten med en 1,27 mm vægtykkelse er vægten pr. Meter 1,131 kg/m. Forskellen mellem de to er 0,061 kg/m. Hvis produktets længde beregnes som et ton (838 meter), ville vægtforskellen være 0,061 * 838 = 51 kg.
2.3 Beregningsmetode til vægt med forskellige vægtykkelser
Fra ovenstående diagrammer kan det ses, at denne artikel bruger trinvis tykkelsestykkelsestykkelse eller reduktioner ved beregning af forskellige vægtykkelser i stedet for at anvende dem på alle sektioner. De områder fyldt med diagonale linjer i diagrammet repræsenterer en nominel vægtykkelse på 1,4 mm, mens andre områder svarer til vægtykkelsen af funktionelle slots og finner, der adskiller sig fra den nominelle vægtykkelse i henhold til GB/T8478 -standarder. Derfor, når man justerer vægtykkelsen, er fokus hovedsageligt på den nominelle vægtykkelse.
Baseret på variationen af formeens vægtykkelse under fjernelse af materiale, observeres det, at alle vægtykkelser af nyligt fremstillede forme har en negativ afvigelse. I betragtning af kun ændringerne i nominel vægtykkelse giver derfor en mere konservativ sammenligning mellem vejvægten og den teoretiske vægt. Vægtykkelsen i ikke-nominale områder ændres og kan beregnes på baggrund af den proportionelle vægtykkelse inden for grænseafvigelsesområdet.
For eksempel for et vindue- og dørprodukt med en 1,4 mm nominel vægtykkelse er vægten pr. Meter 1,192 kg/m. For at beregne vægten pr. Meter for en 1,53 mm vægtykkelse påføres den proportionelle beregningsmetode: 1.192/1,4 * 1,53, hvilket resulterer i en vægt pr. Meter på 1,303 kg/m. Tilsvarende beregnes vægten pr. Meter på 1,27 mm vægtykkelse som 1,192/1,4 * 1,27, hvilket resulterer i en vægt pr. Meter på 1,081 kg/m. Den samme metode kan påføres på andre vægtykkelser.
Baseret på scenariet med en 1,4 mm vægtykkelse, når alle vægtykkelser justeres, er vægtforskellen mellem vejvægten og den teoretiske vægt ca. 7% til 9%. For eksempel, som vist i det følgende diagram:
3. Vægtforskel forårsaget af overfladebehandlingslagtykkelse
Aluminiumsprofiler anvendt i konstruktion behandles ofte med oxidation, elektroforese, spraybelægning, fluorcarbon og andre metoder. Tilsætningen af behandlingslagene øger profilerne.
3.1 Vægtforøgelse i oxidation og elektroforese -profiler
Efter overfladebehandlingen af oxidation og elektroforese dannes et lag af oxidfilm og kompositfilm (oxidfilm og elektroforetisk malingsfilm) med en tykkelse på 10 um til 25μm. Overfladebehandlingsfilmen tilføjer vægt, men aluminiumsprofilerne taber noget under forbehandlingsprocessen. Vægtstigningen er ikke signifikant, så ændringen i vægt efter oxidation og elektroforesebehandling er generelt ubetydelig. De fleste aluminiumsfabrikanter behandler profilerne uden at tilføje vægt.
3.2 Vægtforøgelse i spraybelægningsprofiler
Spray-coatede profiler har et lag pulverbelægning på overfladen med en tykkelse på ikke mindre end 40μm. Vægten af pulverbelægningen varierer med tykkelsen. Den nationale standard anbefaler en tykkelse på 60μm til 120μm. Forskellige typer pulverbelægninger har forskellige vægte for den samme filmtykkelse. For masseproducerede produkter såsom vinduesrammer, vinduesmullioner og vinduesrammer, sprøjtes en enkelt filmtykkelse på periferien, og de perifere længde-data kan ses i figur 4. Vægtforøgelsen efter spraybelægning af profilerne kan være findes i tabel 1.
I henhold til dataene i tabellen tegner vægtforøgelsen efter spraybelægning af døre og Windows -profiler ca. 4% til 5%. For et ton profiler er det ca. 40 kg til 50 kg.
3.3 Vægtforøgelse i fluorcarbonmalingsspraybelægningsprofiler
Den gennemsnitlige tykkelse af belægningen på fluorcarbonmalingsspray-coatede profiler er ikke mindre end 30μm for to frakker, 40μm for tre frakker og 65 um for fire frakker. Størstedelen af fluorcarbon maling spraybelagte produkter bruger to eller tre frakker. På grund af de forskellige sorter af fluorcarbonmaling varierer densiteten efter hærdning også. Ved at tage almindelig fluorcarbonmaling som eksempel kan vægtforøgelsen ses i følgende tabel 2.
I henhold til dataene i tabellen tegner vægtforøgelsen efter spraybelægning af døre og vinduerprofiler med fluorcarbonmaling for ca. 2,0% til 3,0%. For et ton profiler er det cirka 20 kg til 30 kg.
3.4 Tykkelseskontrol af overfladebehandlingslag i pulver og fluorcarbonmalingsspraybelægningsprodukter
Kontrollen af coatinglaget i pulver og fluorcarbon maling spray-coatede produkter er et vigtigt processtyringspunkt i produktionen, hovedsageligt kontrol af stabiliteten og ensartetheden af pulver eller malingsspray fra spraypistolen, hvilket sikrer den ensartede tykkelse af malingsfilmen. I den faktiske produktion er overdreven tykkelse af belægningslaget en af grundene til sekundær spraybelægning. Selvom overfladen er poleret, kan spraybelægningslaget stadig være for tyk. Producenter skal styrke kontrollen med spraybelægningsproces og sikre tykkelsen af spraybelægningen.
4. Vægtforskel forårsaget af emballagemetoder
Aluminiumsprofiler pakkes normalt med papirindpakning eller krympefilmindpakning, og vægten af emballagematerialerne varierer afhængigt af emballagemetoden.
4.1 Vægtforøgelse i papirindpakning
Kontrakten specificerer normalt vægtgrænsen for papiremballage, generelt ikke over 6%. Med andre ord bør vægten af papir i et ton profiler ikke overstige 60 kg.
4.2 Vægtforøgelse i krympningsfilmindpakning
Vægtforøgelsen på grund af krympefilmemballage er generelt omkring 4%. Vægten af krympefilm i et ton profiler bør ikke overstige 40 kg.
4.3 Indflydelse af emballagestil på vægt
Princippet om profilemballage er at beskytte profilerne og lette håndteringen. Vægten af en pakke med profiler skal være omkring 15 kg til 25 kg. Antallet af profiler pr. Pakke påvirker vægtprocenten af emballagen. For eksempel, når vinduesrammen er pakket i sæt på 4 stykker med en længde på 6 meter, er vægten 25 kg, og emballagepapiret vejer 1,5 kg, der tegner 6 stykker, vægten er 37 kg, og emballagepapiret vejer 2 kg, der tegner sig for 5,4%, henviser til figur 6.
Fra ovenstående tal kan det ses, at jo flere profiler i en pakke, jo mindre er vægtprocenten af emballagematerialet. Under det samme antal profiler pr. Pakke, jo højere er vægt af profilerne, jo mindre er vægtprocenten af emballagematerialerne. Producenter kan kontrollere antallet af profiler pr. Pakke og mængden af emballagematerialer, der skal opfylde de vægtkrav, der er angivet i kontrakten.
Konklusion
Baseret på ovenstående analyse er der en afvigelse mellem den faktiske vejningsvægt af profiler og den teoretiske vægt. Afvigelsen i vægtykkelse er hovedårsagen til vægtafvigelse. Vægten af overfladebehandlingslaget kan kontrolleres relativt let, og vægten af emballagematerialerne er kontrollerbar. En vægtforskel inden for 7% mellem vejvægten og den beregnede vægt opfylder standardkravene, og en forskel inden for 5% er produktionsproducentens mål.
Redigeret af May Jiang fra Mat Aluminium
Posttid: SEP-30-2023
